Columns

Michelinsrestaurant genåbner

 
by MR (pressemeddelelse)
20 May 2009
 
Michelinrestauranten MR, med stjernekok Mads Refslund ved roret, var en af de første gourmetrestauranter, som blev ramt af finanskrisen og måtte lukke ned for en periode på grund af en uheldig investor, som gik konkurs.
 

Tirsdag den 2. juni, to måneder efter konkursen, åbner restauranten op igen med samme team og Michelinstjernen intakt, men konceptet bliver lidt anderledes.

Menuen vil stadig bestå af en 7-retters sæsonmenu, en lettere 4-retters og 6 retter med MR-klassikere, men i køkkenet vil der blive arbejdet mere med fisk, skaldyr og grøntsager, end tidligere.

- De sidste to år har jeg været meget optaget af at arbejde med fisk og grøntsager, og genåbningen er en god lejlighed til at skifte konceptet helt," siger Mads Refslund om de nye toner. "Det vil blive et renere koncept, som folk bedre kan forstå, end det personlige køkken."

MR bliver med det nye koncept den eneste fiskerestaurant i Norden med en stjerne i Michelinguiden.

 
-
 


Tilbage til nyhed

Bookmark and Share

Bestil dine kogebøger hos SAXO