Marketplaces
Norsminde Kro

Norsminde Kro

Logi & Gastronomi v/Søren Pedersen
Norsminde Kro, en masse muligheder til sine gæster.
Norsminde Kro genåbnede efter en kraftig renovering 1. februar 2004.
Det var vor idé og ambition at genskabe institutionen på havnen i Norsminde, hvor kvalitet er et af nøgleordene, og dette er lykkedes. Vi vil fra Deres første minut på Norsminde Kro, tilbyde et ophold med ypperlig kvalitet i afslappede omgivelser.

Norsminde Kro byder på oplevelser, hvad enten De besøger vort brasserie til en let frokost, en spændende aftenmenu, eller blot vælger en af vore a la carte retter. Vores store terrasse direkte på havnen er samtidig stedet, hvor man kan udforske det store vinkort med glasvine, som kan serveres i selskab med små udvalgte tapas fra vort kvalitetskøkken. Ønsker De at udforske vores vinkælder der rummer over 667 forskellige vine, kan dette ske med et lille glas, eller med en kommenteret smagning efter Deres eget ønske eller pengepung.

Til den specielle lejlighed eller når De ønsker den ultimative oplevelse, anbefaler vi restauranten. Her skifter menuen hver anden uge.
Råvarerne er hentet på torvet i Paris og tilberedt med største ihærdighed, omhu, og fantasi i køkkenet.
Efter en perfekt oplevelse i den røgfri restaurant tilbydes kaffe, chokolade & cigarer i den hyggelige salon som ligger for enden af vinkælderen.

Har trætheden meldt sig kan vi tilbyde overnatning i vor værelser.

Stort set alle har udsigt over fjorden og enkelte har egen terrasse.
Alle værelser har bad & toilet samt tv.
Som gæst på Norsminde Kro er der adgang til gæstekontor med adgang til Internet, fax, kopimaskine, overhead samt alle nødvendige hjælpemidler for travle forretningsfolk.

· Norsminde Kro
· Gl. Krovej 2
· 8300 Odder
· Tel +45 8693 2444
· Fax +45 8693 1424

Gå tilbage til firmaprofiler oversigt

 

   
Gratis annoncering på Hotelstaff.dk